Slyngning er en enkel teknik til snorefremstilling, der kendes fra oltiden fra andre lande. I Danmark er teknikken endnu kun kendt fra middelalderen. Den benyttes dag i dag endnu mange steder på jorden.
To børn kan arbejde sammen om snorefletning med 4 slyngestokke.
- Der måles 2-3 m garn op, laves en løkke (et slyngstik - se billedet), løkken sættes omkring slyngstokken, og garnet vikles fast om denne. Garnet kommer på denne måde til at ligge dobbelt omkring slyngstokken. Hvis den færdige snor skal bruges til et bælte, bør garnet vikles firedobbelt omkring slyngstokken. Den færdige snor bliver lidt kortere end garnets længde.
- Garnet på slyngstokkene låses fast med en knude (et halvstik). Det frie garnstykke på slyngstokkene skal være så langt, at slyngstokkene er i håndhøjde, når de to personer, der skal arbejde sammen, står 1-2 m fra hinanden.
- Garnenderne fra slyngstokkene samles med en knude. Knuden sættes fast på en krog i loftet eller hænges op i træ, ca. 1 m over hænderne.
- Slyngstokkene svinges mod hinanden så de to personers højre-hænder og venstre-hænder arbejder sammen på skift. Snorene skal passere hinanden, som hvis personernes hænder var fulgt med og håndfladerne havde strøget mod hinanden. Efterhånden, som garnet bruges op, rykker de to personer tættere mod hinanden.
- Når det frie garstykke er brugt op, løsgøres der mere garn. Den færdige snor hejses til vejrs, så arbejdshøjden igen bliver passende.
________________________________________________________________
Tekst og billeder er taget fra bogen "En vikingemarkedsplads", s. 71-72, hvor der er beskrevet mere end 40 gør-selv aktiviteter med vikingeliv og -fund som udgangspunkt.
Bogen er desværre udsolgt, men her finder I de bibliografiske dataer:
Harry Kahl et al., 1995: En vikingemarkesplads - Skoletjenesten. S. 143.



