TRÅD, TEN OG TEKNIK

Periode: Østlige Middelhavsområde (3000-1000 f.Kr.)

 

Projekttitel: Tools and Textiles -Texts and Contexts - Et samarbejdsprojekt mellem CTR og Lejre Forsøgscenter

 

Projektledere: Historiker Dr. Marie-Louise Nosch (CTR) og arkæolog Dr. Eva B. Andersson (CTR)

 

Tekstilteknikkere: Arkæolog Linda Mårtensson (CTR) og håndværker/væver Anne Batzer (Lejre)

 

Præsentation:

 

The Centre for Textile Research

 

Den danske grundforskningsfond's Centre for Textile Research (CTR) udfører forskning omkring tekstiler, deres brug og produktion - fra de ældste tider op til idag. CTR arrangerer også konferencer, seminarer og kurses i tekstilhistorie.

 

Udover forskningsprojektet "Tools and Textiles- Texts and Contexts" har CTR endnu et større forskningprojekt - "Textiles and Costume from Bronze and Early Iron Age in Danish collections". Begge projekter er planlagt til at køre i tidsrummet 2005-2010.

 

The Centre for Textile Research arbejder sammen med universiteter, museer og designskoler. Lejre Forsøgscenter er en af de vigtigeste samarbejdspartnere i forbindelse med forskningsprojektet “Tools and Textiles – Texts and Contexts”.

 

 

Tools and Textiles - Texts and Contexts

 

Forskningsprojektets geografiske ramme er det østlige Middelhavsområde i det 4. til 2. årtusinde f.Kr. Formålet med projektet er at forstå parametrene for den intensive og nær-ved-industruelle tekstilproduktion der udvikledes i denne periode, såvel som at undersøge den økonomiske og kulturelle effekt tekstilerne og tekstilproduktionen havde på den tids samfund.

 

I første stadie af projektet vil CTR - sammen med samarbejdspartnere fra ca. 30 steder - sammenligne forskellige kontekster tekstilredskaber og tekstilproduktionen har indgået i. En måde at gøre dette på er ved at udføre praktiske arkæologiske eksperimenter med rekonstruerede redskaber.

 

Mange af de samtidige skrevne kilder fra det område præsenterer en kompleks terminologi for tekstil, redskaber og dekoration. I det andet satdie af projektet vil de skrevne kilder blive undersøgt af specialister fra forskellige egne.

 

Et af de overordnede formål med forskningsprogrammet er at udvikle tekstileksperimentel-arkæologi som videnskabelig metode og formidle denne nye tilgang til den akedemiske verden generelt.

 

Som del af projektet er bestemte pricipper for brug af eksperimentel-arkæologi i forbindelse med tekstilteknologi blevet formuleret og udviklet. Grunden til at disse principper er blevet udviklet er et grundlægegnde ønske fra CTRs side om at gøre resultaterne mere troværdige såvel som klarere og lettere at forholde sig til. Derfor var det vigtigt fra starten at beslutte hvilke principper der skulle gælde for eksperimenterne.

 

 

CTRs principer for tekstil eksperimentel-arkæologi

 

• Den primære parameter der skal undersøges er funktion

• Rå materiale som uld og hør skal udvælges på baggrund af vores viden om de pågældende fibreog arbejdsprocesser i den periode der undersøges (i dette tilfælde bronzealder)

• Redskaber skal rekonstrueres som præcise kopier af arkæologiske genstande

• Alle processer skal udføresaf mindst to erfarne håndværkere

• Alle tests bør forudgåes med nogen øvetid

• Alle processer skal dokumenteres og beskrives i skrift, fotograferes og nogle også filmes

• Alle processer skal analyseres på deres egne præmisser

• Alle produkter skal afleveres til eksterne tektileksperter til analyse

 

Principperne for tekstil eksperimentel-arkæologi er blevet udviklet i samarbejde med Lejre Forsøgscenter.

 

 

De praktiske eksperimenter indtil nu

 

Med rekonstruerede tekstilredskaber fra bronzealderen i det østlige Middelhavsområde kan spørgsmålet "Hvad var funktionen af redskaber som tenvægte og vævevægte?" undersøges.

 

Til eksperimentet blev der fremstillet tre forskellige tenvægte, der vejede hhv. 4g, 8g og 18g. Derefter blev der lavet spindetests med uld. Spindetestene blev udført af to erfarne tekstilhåndværkere. I overensstemmelse med førnævnte principperne blev alle processer dokumenteret og analyseret af CTRs eget team så vel som eksterne tekstileksperter.

 

Spindetestene gav et markant resultat. Garn der blev spundet med tre forskellige vægtklasser af tenvægte var af forskellige kvalitet. Den største forskel var forårsaget af størrelsesforskellen på tenene snarere end forskellen i de to håndværkeres teknik. Uldtrådene der blev spundet blev også brugt til at væve med på en opstandsvæv.

 

8grams-tenvægten blev også brugt til at spinde hørfibre med. Spørgsmålet var "Hvilken viden om redskabets funktion kan vi få ved at spinde med hør?". I testen indgik også at væve med hørtråden på en opstandsvæv.

 

Når der blev vævet med hørtråde på en opstandsvæv fungerede hørtrådene fra de to håndværkere ikke særlig godt sammen, hvorimod hverfor sig fungerede trådene uden problemer. Den største forskel er nok forårsaget af de fibrer der blev brugt snarere end af de to håndværkeres teknik.

 

En anden del af det eksperimentel-arkæologiske aspekt af projektet går ud på at udvikle metoder til at teste funktionen af vævevægte. Formålet er at undersøge hvordan formen på vævevægte muligvis kan påvirke det vævede stof.

 

Igennem de arkæologiske eksperimenter er projektet "Tools and Textiles - Texts and Contexts” kommet frem til ny forståelse af tekstilredskabers funktion og deres effekt på tekstiler. Eksperimenterne har også bekræftet og udvidet viden, der var kendt fra tidligere forskning og eksperimenter.