title

Agnes

 

Agnes – En stemme i samfundet

Sommeren står for døren, og de lyse nætter hilser glædeligt på alle. Det er midt i maj, og Agnes hjælper til på Sørines husmandssted.

Agnes og Sørine er kusiner og er vokset op sammen. På en solrig dag, hjælper Agnes med grisene. Hun fodrer dem, og bagefter skal indhegningen repareres. Sørines mand, Marius, og deres børn er væk i dagtimerne, fordi de arbejder på Ledreborg Slot. De må tjene penge til dagen og vejen, mens Sørine, Agnes og Agnes’ søn, Erik, må sørge for den daglige gang omkring det lille husmandssted. Der skal både hugges brænde, kværnes smør, dyrene skal fodres, kartofler og grød skal sættes i kog til aftensmaden, der skal snittes nye knive, og der skal også kartes og spindes uld til vinteren.

Agnes’ mand, Ole, er tømrer, og det er jo et godt erhverv, men han drikker for meget brændevin. Hans næse bliver mere og mere rød, og så er han bare ikke til at regne med, for han går og kommer, som han vil. I går aftes flød bægeret over for Agnes, da Ole kom meget vred og beruset hjem og begyndte at kaste med ting. I hans raseri rev han hendes fine dug i stykker, som Agnes havde brugt mange timer på at sy.

Agnes har en anden kusine, som bor langt fra Lejre, i det store København. Agnes har aldrig været i København, men det sker da at man hører om nogle sjove og spændende ting, der foregår i byen. Der kan godt gå lang tid inden nyhederne kommer ud på landet, for her passer man sig selv og sin familie. Agnes’ kusine sender i ny og næ et brev til hende, hvori hun fortæller om sit liv i København, og hvad der berører byboerne. I sine breve skriver hun blandt andet om en kvinde ved navn Mathilde Fibiger, som er begyndt at snakke om kvindefrigørelse og uligheden mellem mænd og kvinder. Efter at Mathilde har fået udgivet en bog, hvori hun udtaler sig om kvinders plads i samfundet, har hun skabt debat i København, især blandt mænd, som mener at hun ikke skal ytre sig. Efter brevudvekslingen med sin kusine, er Agnes begyndt at interessere sig for at forbedre kvinders vilkår i Danmark, så de på lige fod med mænd kan have en indflydelse på samfundet.

Mens Agnes går og fodrer grisene under den bagende sol, begynder hun at tænke på, hvordan både hende og Sørine må knokle hårdt, men det er kun mændene, som har stemmeret. Mændene bestemmer, hvordan det skal hænge sammen i samfundet, og kvinderne har intet at skulle have sagt. Det er Agnes bestemt ikke tilfreds med, for det vil altså gavne alle, hvis kvinder også må ytre sig.

Hun begynder at fantasere om, hvordan det ville være, hvis kvinder også havde stemmeret og dermed en indflydelse på samfundet.

Agnes’ tanker bliver forstyrret af én af grisene, der grynter højt, og Agnes kaster lidt mere foder ned til den, hvorefter den med tilfredshed stikker trynen ned i jorden og spiser. Det nærmer sig middagstid, og solen står nu højt på himlen.

lilleLouise Elmholt Andersen

 

Eventyret ‘Agnes – En stemme i Samfundet’ er skrevet af:
Louise Elmholt Andersen

 

 

Sagnlandet Lejre og fremtidens kulturformidlere fejrer 100 års jubilæet for lige valgret i Danmark.
Følg med her på siden, når med, når Ellen, Louise, Mathilde og Pernille fra Natur- og Kulturformidleruddannelsen de næste to uger drager på opdagelse blandt Sagnlandets beboere, og gennem dem fortæller om en verden hvor ikke alle havde en stemme i samfundet.
Fakta og fantasi i skøn fusion
Med rygsækken fuld af historisk viden og hardisken proppet med finurlige billeder har de studerende hver skrevet et eventyr om en af Sagnlandets historiske personaer. Historierne er ren fiktion, men beskriver datidens samfund med afsæt i historiske fakta. Hvert eventyr formidler en historisk pointe, og kaster lys over fortidens skikke og livsvilkår. Tilsat en stor portion fantasi og en god skefuld skønlitterære kneb er eventyrerne med at gøre historien levende og relevant for den moderne læser.
Rigtig god fornøjelse!

Efter oplevelsen med Ole i går, har Agnes mest lyst til at han bliver væk for altid. Hvor ville hun dog ønske, at hun havde en mand som Marius. Godt nok er han væk hver dag for at arbejde, men han er i det mindste god ved Sørine og deres børn.

I samme sekund dukker Ole op ude fra vejen, og Agnes bliver forskrækket, da han råber efter hende. “Dit dumme kvindemenneske, hvad render du rundt heroppe for? Du skal komme hjem nu!!! Jeg vil ikke have at du arbejder for Sørine og hendes mand længere. Der er nok at lave hjemme hos os. Og det er MIN beslutning! Du skal hjem og hugge brænde og reparere hegnet!” Agnes er målløs og mangler ord. Hun har mest lyst til at sige ham imod og fortælle ham, at han ikke skal bestemme over hende, men hun har svært ved at få det sagt. Idet hun åbner munden og skal til at svare, hører hun Marius’ stemme. Han kommer pludselig gående oppe fra vejen.
Han har åbenbart set Ole gå hen mod huset, mens han var på vej hjem fra arbejde. “Du kan ikke bestemme over Agnes, bare fordi hun er en kvinde. Hun kan naturligvis træffe sine egne valg”, lød det fra Marius. “Skal du stå og bestemme over mig og min kone?” raser Ole. Agnes får brug for at trække sig til siden og tænke, men før hun når at gøre noget, giver Ole hende en lussing, der efterlader et rødt mærke på hendes kind. Det var nu tydeligt for Agnes, at ikke alle mænd er som hendes. Måske var det nu på tide at tage skeen i den anden hånd og prøve at gøre noget.

Om aftenen, da Agnes er kommet sig over chokket, sidder hun i sin gyngestol og begynder at skrive et brev til sin kusine i København. Nu vil Agnes være med i kampen for kvinders rettigheder!