title

Booking- og handelsbetingelser

 

Booking- og handelsbetingelser

 

Hvornår skal/kan et arrangement bookes?

Normalt bookes arrangementer, møder eller guider 1-3-6 måned før et besøg. Til tider op til et år før ved store arrangementer.

Sidste frist for booking: Det er altid lidt svært at sige, hvornår der er sidste frist for booking af en guide eller et arrangement. Er det en populær dag, kan alt være booket 3 måneder i forvejen. Er det ikke, kan vi booke op til 14 dage før.

 

Reservering af datoer

En dato, der ønskes booket til et arrangement, kan reserveres i op til 14 dage. Hører vi ikke fra jer, frigives datoen automatisk og I kan ikke længe være sikre på, at den er ledig til jer. Der kan reserveres op til 3 datoer ad gangen. I kan forlænge fristen med max 14 dage, hvis I kontakter os inden første frist.

 

Hvordan foregår booking og bestillinger

Booking foregår i hjemmesidens bookingskema eller ved telefonisk henvendelse til Eventafdelingen.

Bemærk: Reservering af dato er først gældende ved positivt svar fra Eventafdelingen.

Vi sammenskriver og sender bookingaftalen via email hurtigst muligt efter jeres henvendelse til Eventafdelingen.

Aftalen er bindende ved jeres skriftlige godkendelse af bookingaftalens indhold, priser og betingelser via email og indbetalingen af depositum.

Bemærk: Mindre ændringer til bookingen kan tilføjes efter godkendelse. Herunder deltagerantal, antal mad og drikkevarer med mere.

 

Bookingaftalens indhold

Aftalen indeholder det aftalte program, priser samt booking og betalingsbetingelser. Desuden indeholder bookingaftalen felter I skal udfylde med jeres kontaktinformationer samt informationer om jeres gruppe. Bookingaftalen fremsendes til udfyldning hos jer, så snart vi har modtaget besked om, at I gerne vil booke en dato.

 

Bookingdepositummets størrelse

Depositumbeløbet er 20 % af arrangements pris.

Faktura på bookingdepositum fremsendes med angivelse af betalingsdato.

 

Betalinger og betalingsform

Der fremsendes faktura per mail eller betaling sker via EANnummer.

Bookingdepositummet betales straks efter godkendelse at bookingaftalen.

Det resterende beløb betales umiddelbart efter arrangementet. Faktura fremsendes med angivelse af betalingsdato. Faktura fremsendes elektronisk per mail eller via EAN.

Eventuelle ekstra deltagere eller varer, der efter aftale betales efter forbrug, sættes på regningen efter arrangementet er afholdt.

 

Frister for tilmelding af deltagere

Senest 8 hverdage før arrangementet skal Sagnlandet Lejre have oplyst det endelige antal deltagere I ønsker tilmeldt. Dette tal ligger til grund for planlægning, bestillinger og den endelige prisberegning. Kommer der flere deltager på dagen faktureres for disse. Ved færre deltagere på dagen betales for det antal, der rettidigt blev tilmeldt.

 

Aflysning

Aflysning kan kun ske skriftligt til Sagnlandet Lejre, som efterfølgende sender bekræftelse på, at aflysningen er modtaget. Først da er aflysningen gældende.

Seneste aflysningsdato oplyses i bookingaftalen. Som hovedregel 3 uger før arrangementet.

Ved rettidig aflysning betales et ekspeditions- og aflysningsgebyr på 20 % af prisen. Ved senere aflysning betales arrangementets fulde pris.

 

Aftaler med 3. part

Såfremt der til brug for arrangementet efter aftale mellem parterne skal indgås aftale med tredjemand om for eksempel leje af telte, service eller lignende, sendes faktura for dette direkte til køber (jer), som foretager betaling i henhold til betalingsbetingelserne for ydelsen.

 

Ændringer

Virksomheden kan ændre handelsbetingelser ensidigt.

 

Sæsonpas i Sagnlandet Lejre består i sæsonpas der giver gratis adgang til parken resten af sæsonen.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk