Danselabyrinten

Danselabyrinten ligger midt i Sagnlandet, højt på en bakketop med panoramaudsigt over landskabets bakker, dale, søer og skove. Labyrinten er en stensætning efter svensk forbillede. Den svenske original er fra 1800-tallet. Labyrintens mønster kendes fra mange lande i Afrika og Europa fra så langt tilbage som bronzealderen for 3500 år siden. I dag løber en sti gennem labyrinten trampet af de mange børnefødder, der har fundet vej gennem den.

Danselabyrinten er omgærdet af mystik og magi. Den lægger op til fortrolighed og kan fungere som portal til et andet univers…