juni, 2016

23jun17:00- 21:00Alle Tiders Midsommer – Skt. Hans aften med besøg fra alle tiderTid: Sankt Hans fejring 17-21 - Optakt til båltænding 18.30 - Bålet tændes kl. 19 -

Info

Midsommer eller Skt. Hans aften er et af årets vendepunkter hvis fejring fortaber sig i tidens tåger, men siden stenalderen ved vi, at sollysets markering af årets gang er blevet helligholdt i stenmonumenter og ritualer i år tusinder på det meste af kloden.

Sagnlandet fejrer Skt. Hans med besøg fra alle tider. I dalen foran Jernalderlandsbyen Lethra skal midsommerbålet tændes med ildstål og fyrsvamp som man gjorde det for 2000 år siden. Men inden jernalderbonden, når at tænde bålet forstyrres han af besøgende fra både stenalder, vikingetid og 1800-tallet. Hver tid har sin idé om hvordan midsommer skal fejres og hvad bålet skal symbolisere.

Men én ting lover vi – det ender med ild i bålet kl. 19.00, med fællessang af midsommervisen og Sagnlandets traditionelle skt. Hans sang ”Lygtemandens sang”. Men så bliver det også rigtig (u)-hyggeligt for nu fører jernalderfolkene an til offermosen – hvor guder og ånder skal have deres offer i den mystiske offermose. Vær med hele aftenen fra kl. 17.00, hvor der er aktiviteter for hele familien og mulighed for at grille i Båldalen, til bålet tændes fra kl. 18.30 til Offerceremonien i Offermosen begynder kl. 20.00. Tag hele familien med til skt. Hans i Sagnlandet – Det bliver Alle Tiders Midsommer!

Hvornår

(Torsdag) 17:00 - 21:00

Tid

Sankt Hans fejring 17-21 –

Optakt til båltænding 18.30 –

Bålet tændes kl. 19 –

Sorry, the comment form is closed at this time.