april, 2018

27apr - 29DatoDRAGTVÆRKSTEDET - Oplev spinderokken og prøv at spinde uld til garnDragtværkstedet - kortnummer 22Tid: Kl. 11.00 - 13.00 & 14.00 - 16.00

Info

Det summer af snarlig sommer i Sagnlandet Lejre hvor spinderok og håndteen snurrer lystigt i bededagsferien, når Dragtværkstedets eksperter sætter spot på kunsten af spinde med korte fibre.

Bededagsferien igennem kan man opleve Dragtværkstedets trådkyndige tage sææte rokken og snur’ og give sig i kast med at spinde tråd af både noget nyklippet uld, de har fået i gave og som kommer fra en flok relativt korthårede brune får, og med fibre af både bomuld og hør. Fælles for især de to første materialer er, at deres fibre er relativt korte. Og lige netop den begrænsede fiberlængde er noget som – i hvert fald hvis tråden skal forvandles til vævet stof og være en del af trenden, som er de mange tråde der sidder parallelt md hinanden på stoffets længste led – kan være en ekstra udfordring.

Men Sagnlandets tekstilfolk er ikke bare for noget. Snarere er sværhedsgraden er noget af det som gør det ekstra interessant for dem trække tov med lige netop de fibre. Det, og så muligheden for at fortælle fiberrige fortidshistorier.

-For eksempel historien om dengang England bombede København for at kunne få lange fibre at spinde trendtråde af, og som, selvfølgelig den set fra nogle sider er en noget grov forenkling af historien bag Københavns bombardement under Napoleonskrigene i 1807. Alligevel er den formentlig ikke helt uden tråd i virkeligheden. Men alt det og meget mere kan gæste og godfolk høre mere om hele bededagsferien hvor Sagnlandet sætter fokus på spinderi og kortfibret tekstilproduktion.

Fra fredag til søndag kan man opleve tekstileksperterne i aktion på spinderokke af flere slags, være med når de tester trækstyrken i tråde af forskellige materialer, høre historier om både lange og korte fibre og egenskaber i tråd og garn, ligesom alle der har lyst, selv kan prøve kræfter med spinderi og trådproduktion på fortidens ældste redskaber, håndten og spindekrog.

Tid

Kl. 11.00 – 13.00 & 14.00 – 16.00

Hvornår

27 (Fredag) - 29 (Søndag)

Sted

Dragtværkstedet - kortnummer 22

Sorry, the comment form is closed at this time.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk