november, 2016

20nov13:00- 15:00En kongehal på vej - rekonstruktionens dilemma (Kun åbent for tur)Sagnlandet LejreTid: 13.00 - 15.00 Særlig aktivitetspris: Pris for voksne 65 kr. inkl. kaffe/te.

Hvornår

(Søndag) 13:00 - 15:00

Sted

Sagnlandet Lejre

Slangealléen 2, 4320 Lejre

Særlig aktivitetspris

Pris for voksne 65 kr. inkl. kaffe/te.

Info

Midt i 2015 kunne Sagnlandet offentligøre nyheden om en donation på 65 millioner fra A.P. Møller Fonden til projektet Sagnkongernes  Verden. Siden har Augustinusfonden doneret yderligere 10 millioner til projektet, som skal rekonstruere Nordens største vikingetidsbygning.

Men hvordan kommer man fra forprojekt til realisering? Hvor langt skal man være, før man tage det første spadestik, hvordan omsætter man arkæologisk viden til rekonstruktion uden at gå på kompromis med fagligheden, og hvad er tiden gået med indtil nu?

Det er nogle af de spørgsmål man kan få svar på søndag den 20. november, når arkæolog og presseansvarlig Tania Lousdal Jensen inviterer på på en helt særlig tur bag om arbejdet med Sagnkongernes verden:

-Når vi arbejder med et projekt som Sagnkongeres Verden, er der et hav af overvejelser, som vi er nødt til at tage stilling til. Det handler både om at sikre at rekonstruktionen holder så længe som muligt, at den lever op til byggeregler og arbejdsmiljøhensyn både i dag og i morgen, og at den i det hele taget er funktionel i en moderne sammenhæng samtidig med, at den lever op til sit formål om arkæologisk formidling og autentisk oplevelse, siger hun og fortsætter:

-Og hvordan gør man så lige det på den bedst mulige måde? Tag for eksempel spørgsmålet om hvad farve, hvis overhovedet nogen, hallen skal have på ydersiden. Hvad er det mest rigtige:
At bygge hallen og lade den stå med ufarvede trævægge, så vi ikke maler rødt hvad der skulle have været gult, men samtidigt har et ydre udseende, der sandsynligvis adskiller sig markant fra hvad vikingetidens mennesker har set?
Eller at male dele af træværket udfra generel viden om vikingernes hang til farver  koblet med de få velbevarende fund af træværk med bevarede farverester, velvidende at vi ikke kender farven på den konkrete hal i Gl. Lejre, som er den grundlæggende basis for rekonstruktionen, spørger hun, og fortæller at, der sjælendt findes ét eneste  entydigt svar og korrekt valg.

-En rekonstruktion er forskernes bedste bud, aldrig en endegyldig sandhed. Og forskning er ikke statisk. Den, og vores viden, rykker sig. Heldigvis, ellers ville vi jo aldrig blive klogere, siger arkæologen med et glimt i øjet og afslutter med at fortælle at det netop er udviklingen i viden og dialogen, både i mødet med interessede gæster, og i mellem selv de mest nørdede forskere, der er det allermest interessante.

 

Praktiske oplysninger:

Mødested & pris:
Turene varer fra kl. 13.00-15.00. Gæster kan møde op ved Sagnlandets butik og parkeringsplads kl. 12.45, hvor der åbnes for toiletterne i velkomstcentret og modtages kontant betaling for turen. Det er ikke muligt at betale med kreditkort, men byttepenge haves. Det er muligt at betale med mobilepay. Turen slutter igen samme sted.

Pris for voksne 65 kr. inkl. kaffe/te.

Terræn:
Turene strækker sig – alt efter emne – over en afstand på 2 – 6 kilometer og går både af grusveje, stier og trampestier. Turene henvender sig derfor ikke til gangbesværede, klapvogne eller barnevognen – til gengæld byder dagen på en god gåtur med masser af frisk luft og røde kinder.

Kun åbent for tur:
Sagnlandet er kun åbent for deltagelse i turen. Øvrige huse, miljøer, café og butik er ikke åbent. Ligeledes er det ikke muligt at færdes i Sagnlandet på egen hånd under turen – adgang er kun i følge med guiden, af sikkerhedsmæssige årsager.

Forfriskning:
Til sidst byder Sagnlandet på en gratis kop kaffe eller te i Velkomstcentret tæt ved parkeringspladsen, toiletter og butik. Obs! Der er kaffe og te så længe lager haves.

Lidt om konceptet Trampe-tale ture:

Få viden til hovedet og kilometer i benene!

I de kolde måneder kan du hver 3. eller 4. søndag i måneden opleve Sagnlandet Lejre på en anderledes måde. Her åbner vi det 43 hk. store landskab for trampe-tale ture for voksne. Blandt Sagnlandets personale findes mange vidende fagfolk som brænder for at dele deres viden om landskab, geografi, historie, arkæologi, oldtidreligion, natur og meget mere. Disse vidensmættede fortællinger får du i Sagnlandet unikke kulturlandskab og i de forhistoriske miljøer. Formålet med turene er således, at kombinere lysten til at gå en rask søndagstur i smuk natur med muligheden for at lære Sagnlandet, naturen og fortiden bedre at kende gennem fagfolkenes øjne.

Hver tur guides af en ny fagperson fra Sagnlandet og indhold og emne vil derfor variere fra gang til gang.

Tid

13.00 – 15.00

Sorry, the comment form is closed at this time.