februar, 2015

22feb13:00- 15:00Tag på trampetur gennem fortidens magiske landskab13:00 - 15:00 Sagnlandet LejreSærlig aktivitetspris: 65 kr.  per person (Husk kontanter)

Info

Fra naturreligion til folketro: Tag på en anderledes tidsrejse når arkæolog og sagnlandsdirektør Lars Holten søndag den 22. februar inviterer på fortælling og trampetur gennem fortidens magiske landskaber.

Sagnlandets landskab gemmer på historier af mange slags. Ofte er det historien om istidens slutning, der bliver fortalt mellem de mange bakker. Langt sjældnere får man et bud på, hvordan fortidens mennesker har set og opfattet landskabet. Nok mest fordi det er meget sværere at sige noget om hvad mennesker har troet og tænkt, end det er at måle og veje og undersøge alt fra iskerner til pollenprøver. Det afholder dog ikke arkæolog og direktør i Sagnlandet Lejre, Lars Holten, fra at prøve:

-Vores opfattelse af landskabet er ofte præget af et vestligt og naturvidenskabeligt orienteret verdensbillede, som i virkeligheden ikke er mere end et par generationer gammelt, siger han og fortsætter:

-Jeg hører selv til blandt dem, der abonnerer på det naturvidenskabelige billede. Men, set over tid, er måden vi opfatter verden på i dag uendeligt ny. Derfor er det interessant, hvad fortidens mennesker har oplevet, og hvordan de har set landskabet omkring sig, siger han og fortæller, at han undervejs på turen vil komme ind på alt fra magi i naturreligioner til meningen bag bondestenalderens stenmonumenter og folketroens mange mystiske væsener.

Der er mødested på parkeringspladsen foran Sagnlandet Lejre søndag den 22. februar kl. 13.00

 

Praktiske oplysninger: Turen varer fra kl. 13.00-15.00.
12.45 åbnes der for toiletterne. Der tages kun imod kontant betaling for turen. Turen slutter igen samme sted. Pris 65 kr. per person. Turen er målrettet voksne.
Sagnlandet er kun åbent for deltagelse i turen. øvrige huse, miljøer, café og butik er ikke åbent.

Terræn: Turen går både af grusveje, stier og trampestier og henvender sig derfor ikke til gangbesværede, klapvogne eller barnevognen – til gengæld byder dagen på en god lang gåtur med sved på panden og kilometer under sålerne.
Forfriskning: Ved turens afslutning byder Sagnlandet på en gratis kop kaffe eller the.

Hvornår

(Søndag) 13:00 - 15:00

:

Trampe-tale tur gennem Sagnlandets Landskab

Særlig aktivitetspris

65 kr.  per person (Husk kontanter)

Sorry, the comment form is closed at this time.