title

FORSKNING OG REKONSTRUKTION

 

Forskning og forsøg er Sagnlandet Lejres grundlag.

Det er det fundament, formidling og undervisning hviler på, og gennem arkæologiske forsøg bidrager vi hele tiden med ny viden om fortiden.

Arkæologiske fund udgør kun brudstykker af det, vore forfædre omgav sig med. Meget er kun delvist bevaret eller svært at beskrive og forklare.

Eksperimentel arkæologi er en videnskabelig metode, der gennem udførelsen af forsøg bidrager med nye forklaringer og tolkninger af de arkæologiske fund.

 

I Sagnlandet Lejre opererer vi med tre kategorier af forsøg:

| Forsøg, der beskæftiger sig med oldtidens teknologi, hvor genstande eller arbejdsprocesser rekonstrueres og analyseres – for eksempel forsøg med fremstillingen og brugen af bestemte redskaber.

| Forsøg, der beskæftiger sig oldtidens livsvilkår og indgriben i naturen – for eksempel undersøgelser af indeklima og dyrkningsformer.

| Forsøg, der beskæftiger sig med arkæologisk metode og kildematerialets tilblivelse – for eksempel forsøg med, hvordan og hvor hurtigt forskellige materialer nedbrydes eller forandres, når de ligger i jorden.

 

Sagnlandet Lejre rekonstruerer danmarks største vikingehal

I 2015 kunne Sagnlandet Lejre offentliggøre nyheden om donationer på I alt 75 millioner til projektet Sagnkongernes Verden, der blandt andet skal rekonstruere Danmarks største vikingetids kongehal.
Læs mere om projektet hos videnskab.dk

De første kæmpeege til Kongehallen bliver fældet – 30. august 2016

Læs mere hos sn.dk

Sagnlandet har på indeværende tidspunkt ingen frie forsknings-legat midler, der kan søges. De midler vi råder over, anvender vi alene til egne projekter inden for Keramikteknologi og Tekstilteknologi, evt. i samarbejde med eksterne partnere som Sagnlandet Lejre i så fald selv kontakter.