Frokostoplevelsen

Gør frokostmåltidet til en oplevelse ved at bestille Vikingegryde til deltagerne.

Fra vikingegryden siver en liflig duft af oksekød kogt mørt i øl, fløde og vikingetidens grøntsager og urter med et drys af friskt grønt. Vikingekokken serverer gryden frisk fra bålet, med duft og smag af røg og fortid. Slubr i jer med træskeer og skyld efter med frisk kildevand eller æblemost fra lerkander. Spis brød til i form af ‘lefser’, som I selv bager på bålet. Lefser er sprøde og velsmagende kikse-lignende fladbrød. Vikingekokken fortæller jer hvordan I skal tilberede dem, og introducerer også grydens indhold.

Med vikingegryden vil I få en anderledes frokostoplevelse og komme tæt på fortiden, når I lever jer ind i vikingetidens spise-univers gennem smage, dufte og datidens bordskik.

Sagnlandets vikinger og håndværkere har i samarbejde med arkæologerne genskabt måltidet så autentisk som muligt. Under måltidet har I naturligvis mulighed for at diskutere med og stille spørgsmål til jeres vikingekok.

Pris pr. person: 200 kr.

Vikingegryden skal bestilles til minimum 20 personer.

Vikingegryden fås også med vikingeøl: 68 kr. pr. flaske á 75 cl.
Dessert med frugt og mjød kan bestilles ekstra og koster 45 kr. pr. person.

Det er naturligvis også muligt at bestille vikingegryden i en vegetarudgave.

 

Har I mere mod på en moderne version af årstidens friske råvarer, kan det også lade sig gøre. Sagnlandets nabo og samarbejdspartner, Restaurant Herthadalen, tilbereder gerne jeres frokost. Herthadalen benytter altid lokale råvarer i sæson, og Sagnlandet Lejre leverer gerne fra naturlageret. Herthadalen har derfor med jævne mellemrum urokse eller vildsvin fra Sagnlandet på menuen, ligesom de gør en dyd ud af støtte lokale leverandører. Læs mere om Restaurant Herthadalen på deres hjemmeside.

Kontakt møde- og eventansvarlig Tania Lousdal Jensen og hør nærmere om mulighederne for en særlig frokostoplevelse.