Træk på samme hammel

Gå i vikingernes og stenalderfolkets fodspor! De byggede stendysser og jættestuer, satte runesten og skibssætninger – helt uden moderne maskiner. Mon I kan gøre det samme?

I skal tænke jer godt om. Lede og fordele arbejdet på en ny måde. Være tålmodige. Turde satse og prøve. I får brugt kroppen. I er ude i naturen – på toppen af Sagnlandet.

Med knofedt, reb, tømmer og ikke mindst opfindsomhed og godt samarbejde skal I løse gåden om hvordan fortidsmennesket flyttede de kæmpemæssige sten. Reb og tømmer får I udleveret – resten kommer I med selv.

Efter en instruktion i sikkerhed får I udpeget målet, og så er det bare i gang!

Hvis I tænker, at I får brug for forfriskninger undervejs, kan vi pakke forsyningskurve med vådt og tørt til ganen.

Stentræk_1

Varighed:

Ca. 3 timer

 

Antal deltagere:

15-70 personer