title

Bag om Sagnkongernes Verden

 

Om Projekt Sagnkongernes Verden

Den 21. juni 2015 kunne Sagnlandet Lejre offentliggøre nyheden om den første donation til projekt Sagnkongerens Verden. 65 millioner doneret af A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Siden er yderligere 10 millioner kommet til, doneret af Augustinus Fonden.

Det blev startskuddet til det ambitiøse projekt, som skal levendegøre vikingernes storhedstid på Lejre-egnen. Genopførelsen af Danmarks største vikingehal er i gang, og på byggepladsen kan man allerede gennem byggeprocessen opleve, hvordan vikingernes håndværksmæssige tallenter møder moderne tiders formåen.

Skærmbillede 2016-09-02 kl. 13.39.01


60 meter lang, 12 meter bred, 10 meter til loftet og over 600m2 under tag. Den største hal fra dansk vikingetid og et storslået vidnesbyrd på kulminationen af nordisk arkitektur og håndværk. Et markant symbol på at sagnene om Lejres mægtige skjoldungekonger rummer en historisk kerne.

 

Et fantastisk formidlingsprojekt

Sagnkongernes verden sætter fokus på Lejres særegne nordiske kulturarv, inden for så forskellige genrer som arkitektur, mytologi, litteratur og landskab. Udover kongehallen omfatter projektet andre elementer fra datidens royale miljø, blandt andet Hirdens Hus, der indrettes til lejrskoleophold og overnatning.

Gennem sin tværfaglige og innovative tilgang og nye formidlingsformer understøtter projektet den nye skolereform og sikrer vidensformidling i topkvalitet. Her bliver børn, unge og familier ikke bare klogere på historie, men også på almenmenneskelige vilkår gennem praktiske aktiviteter og tankevækkende udfordringer. I Sagnkongernes Verden skal de indleve og spejle sig i vikingernes dagligliv, sociale samfundsorden og deres forståelse af naturens og verdens orden for at opdage sig selv som del af et større hele.

> Læs fondsprospektet for Sagnkongernes Verden (PDF)

 

Kort over Lejre-området med markering af kongehallens oprindelige placering nær skibssætning og gravhøj.

 

 

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk