september, 2018

8sep - 9DatoVIKINGEPLADSEN RAVNEBJERG - Mød Vikinger på rejse, se udstyr og deltag i rejselivet for 1000 år siden.Ravnebjerg - kortnummer 4Tid: 12.00 - 16.00

Info

Vikinger rejste ikke kun til vands
Selvom sommerferien for de fleste er et overstået kapitel for i år, er der rejseoplevelser nok at gå på opdagelse i når Sagnlandet Lejre anden weekend i september får besøg af Vikinger på Rejse, et formidlingsprojekt der sætter fokus på en ofte overset del af vikingernes rejseliv.

Vikingerne er berømt og berygtede for deres skibe og sørejser. Og med god grund. Som købmænd, krejlere – og nogle gange plyndringsmænd – nåede vikingerne så langt omkring som både Istanbul, Rusland, Grønland og Nordamerika. De var eksperter inden for rejser til vands. Men hvad med til lands?

Det kan du finde ud af lørdag den 8. og søndag den 9. september når formidlingsprojektet Vikinger på Rejse lægger vejen forbi Sagnlandet Lejre.

Her kan de som har lyst selv tage med på en mini-vikinge-rejse og gå på opdagelse i de mange aspekter af vikingernes rejseliv. Man kan være med til det hele, lige fra klargøring og pakning af det helt rigtige udstyr til proviantering og – ikke mindst – smagsprøver på rejsekosten, og til selve mini-rejsen, som foregår til fods rundt i Sagnlandet Lejre, med udstyr og rejsegrej læsset på en hestetrukken rekonstruktion af en vikingevogn.

Mini-rejsen er sammensat med en 1-1,5 kilometer kort rute så både børn og voksne, kan følge med. Vil man være med fra start, hjælpe med pakningen og se hvad udstyr der skal til for en flok rejsende vikinger, skal man være på Vikingepladsen Ravnebjerg kl. 12. Er man kun til udforskning med smagssansen og ikke med fødderne, kan man i hele tidsrummet fra 12-16 lægge vejen forbi vikingemarkedspladsen hvor Sagnlandet Lejres vikinger byder på smagsprøver på rejseegnet proviant, lavet på baggrund af viden og fund fra blandt andet vikingebyen Birka i Sverige.

Tid

12.00 – 16.00

Hvornår

8 (Lørdag) - 9 (Søndag)

Sted

Ravnebjerg - kortnummer 4

Sorry, the comment form is closed at this time.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk