title

Lederkursus

 

Bliv en bedre leder med det samme

 

Varighed: 2 dage

Antal aktiviteter: 6

Aktiviteter: Produktion, kreativitet og koordination med udgangspunkt i fortidens gøren og laden.

Aktivitetssteder: I jernalderlandsbyen, vikingepladsen, landbohusene, dragtværkstedet.

Antal instruktører: 5

Antal deltagere: 5 til 6 personer

Årstid: april til november

Formål: at give deltagerne praktiske ledelsesværktøjer, som umiddelbart kan bruges i hverdagen.

Hvem kan deltage: nye og erfarne ledere, projektledere, medarbejdere med ledelseslignende opgaver, konsulenter og ledergrupper.

 

• Vi bryder med den traditionelle indendørs ramme

• Vi udfordrer klassiske teambuilding-ture

• Vi tager krop og sanser med på ledelsesmæssig opdagelse

• Vi sætter ledelse på praktisk og personlig prøve

• Vi integrerer natur, kultur og ledelse i ét koncept

• Vi skaber rammer, der gør dig til en bedre og dygtigere leder – med det samme.

 

Sagnlandet Lejre skaber med sin smukke natur og kulturhistoriske formidling et inspirerende grundlag for at udvikle ledelse på en utraditionel måde, der stimulerer og vækker sanserne – renser tavlen og gør det svære enkelt. Med historisk prægede udfordringer kommer deltagerne ud i åbne situationer og lærer at navigere og lede med de informationer og ressourcer, der er til rådighed.

Opgaverne, som lederen udfordres med, er varierede og spænder over produktion, kreativitet og koordination. I produktionsøvelserne er der fokus på færdigheder, materialer og logistik. I de kreative øvelser vægtes formkrav, kvalitet og idéudvikling. Ved de koordinerende øvelser prioriteres strategi, delegering og tilbagemelding. Alle øvelserne bygger på velkendte ledelsesmæssige situationer. At lede øvelserne giver lidt sved på panden, men også konkrete erkendelser af, hvad der er naturligt rigtigt og nødvendigt at gøre sammen med sine medarbejdere, så opgaven kommer i mål, og lederen og medarbejderne sammen oplever, at de lykkes.

Oplevelsen og forankringen brolægges med vigtige ledelsesgreb, kulturhistoriske fortællinger og en masse grin og fælles læring. Alle deltagere udfordres i rollen som øvelsesleder, og der er masser at hente og lære af at se, hvordan de andre udøver deres lederskab. Kurset er intenst og har samtidig et roligt, lærende flow.

 

Mål

• Evne til at sætte rammer, lede og organisere, motivere og sikre fremdrift i en gruppe
• Indsigt i og udvikling af eget format – det personlige element i ledelsesrollen
• Praktiske færdigheder i at lede et team fra opgavestart til målopnåelse

 

Indhold

• Ledelsesgreb – ledelseskompetencer og ledelse med format
• Ledelsesøvelser i anderledes rammer
• Feedback på lederskab og ledelse fra såvel deltagere som kursusledere
• Kulturhistoriske fortællinger med perspektiv og tråde til nutiden

 

Udbytte

• Lær at gøre det naturligt rigtige og nødvendige
• Nærværende, tydelig og målrettet ledelse med gennemslagskraft
• Styrket sansning, intuition og iagttagelsesevne
• Øget selvtillid, selvværd og handlekraft gennem medarbejdernes motivation og ressourcer
• Sjov, energigivende, anderledes og lærerig oplevelse

 

Pris

Per person 9.995 kr. ekslusiv moms.
Entre, samt mad og drikke undervejs inkluderet. Entrebilletter til Sagnlandet Lejre giver gratis adgang resten af sæsonen.

 

 

 

Carsten Reves er optaget af, hvordan man træffer naturligt rigtige beslutninger, så man får succes som leder og samtidig har det godt i maven. Han kalder det ”Ledelse med format”. Efter en lang karriere som direktør i bankverdenen er Carsten i dag aktiv i bestyrelser og coach for en række ledere.

Dennis Rasmussen er ejer af Playingfield, erhvervspsykolog og har beskæftiget sig med ledelse og ledelsesudvikling i 25 år, hvoraf han selv har været aktiv leder i mere end 10 år. Dennis arbejder for at udvikle aktiviteter, hvor ledere kan øve og træne udfoldelse af personligt og værdiskabende lederskab i inspirerende og innovative rammer.

Sagnlandet Lejre skaber rammer, der åbner døre til fortiden, vores rødder, hvem vi var, og dermed også hvem vi er i dag. Gennem fortællinger og aktiviteter spejles livs- og ledelsesformer som lysende perspektiver til eftertanke.

 

Hent folderen her:

Sagnlandet Lejres Ledelseskursus Bliv en bedre leder med det samme 2018

 

Book Lederkursus her

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk