title

Stentræk – træk på samme hammel

 

Stentræk

 

 Teambuilding i én samlet gruppe:

Varighed: Ca. 3 timer

Antal aktiviteter: 1

Aktiviteter: Flytte en sten

Aktivitetssteder: Stentræksletten på Hellerne (Det ydre overdrev)

Antal instruktører: Minimum 2 af sikkerhedsårsager.

Antal deltagere: 15-35 personer en sten, 36-60 personer to sten.

Årstid: 1. april til 30. juni og 12. august -13. oktober. Afholdes på hverdage fra 10-17.00. Efter kl. 17.00 tilkommer aftentilæg.

 

Hvad går stentræk ud på?

Jo, I skal gå i vikingernes og stenalderfolkets fodspor! De satte nemlig runesten og skibssætninger og byggede stendysser og jættestuer – helt uden moderne maskiner. Mon I kan gøre dem kunsten efter og flytte en to-tons sten over sletten?

I skal tænke jer godt om. Lede og fordele arbejdet. Være tålmodige. Turde satse og prøve. Med knofedt, reb, tømmer og ikke mindst opfindsomhed og godt samarbejde vil I kunne løse gåden om, hvordan fortidsmennesket flyttede de kæmpemæssige sten. Reb og tømmer får I udleveret – resten kommer I med selv.

Efter en instruktion i sikkerhed får I udpeget den store sten og målet, og så er det bare i gang!

 

Hvordan arbejder I sammen?

Denne aktivitet fungerer som en lup, der gør det muligt for jer at få øje på jeres måder at samarbejde på i en større gruppe. I vil alle (med meget stor sandsynlighed) stå på bar bund i forhold til, hvordan denne opgave løses helt konkret.

Der er ikke mange, der ved, hvordan man flyttede rundt på store sten i fortiden. Man må derfor spille ind med den delviden, man eventuelt har og med sin personlige stil, fordi man ikke har sin vante faglighed at trække på. Aktiviteten fungerer som teambuilding, når I efterfølgende bruger den i jeres procesforløb ved for eksempel en feedbackrunde om, hvad der virkede godt og hvad der var af udfordringer. Dette kan foregå i Sagnlandet Lejre eller når I kommer hjem igen afhængig af jeres individuelle procesplan.

 

Praktiske informationer

Der udpeges altid en Sagnlandsvært for denne slags arrangementer. Værten kontakter jer i ugen op til arrangementet for at præsentere sig og for at høre, om I skulle have nogle praktiske spørgsmål eller noget. Værten henter jer ved indgangen og tager jer med til aktivitetsstedet.

Værten følger jer også tilbage til indgangen eller til et andet sted i Sagnlandet.

Der er 300 p-pladser lige ved indgangen. Der kan også holde busser.  Parkering er gratis.

Husk praktiske sko og tøj til at være udenfor – tænk på et besøg i Sagnlandet Lejre som en skovtur.

 

I tilfælde af regnvejr

Dette arrangement foregår under åben himmel. Stentræk kan sagtens forgå ved en smule regn.

Det er vigtigt, at I holder øje med vejrudsigten op til dagen og giver deltagerne besked om at være forberedte på vejrliget og klæde sig der efter. Tag eventuelt engangsregnfrakker og paraplyer med, hvis I tænker ikke alle er lige opmærksomme.

 

Dette får I med hjem

Oplevelser af hvordan I arbejder sammen.

I ved nu, hvad en jættestue og stenskibssætning er.

I lærer om fortidsteknikker og -materialer.

I får brugt kroppen.

En dag sammen ude i det fri, i den smukke natur.

 

Priser

15 – 25 personer 20.450 kr.

herefter 26 – 60 personer 750 kr. pr. pers

Priserne er inklusiv moms og entre samt kildevand og snackbar undervejs.

Entrebilletter i sagnlandet Lejre giver gratis adgang resten af sæsonen.

Gør dette til et halvdagsarrangement.

Gør dette til et heldagsarrangement.

 

Booking info

Arrangementet kan bookes i perioden 1. april til 30. juni og 12. august -13. oktober.

Arrangementer afholdes på hverdage fra 10-17.00. Efter kl. 17.00 tilkommer aftentilæg.

Book Stentræk her

 

 

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk